Kjoler i Citronlunden

Hauzfrau Sykursus Ferie

Hauzfrau i Citronlunden 24 – 31 marts 2018

 

Et Hauzfrau sykursus i Sydspanien – kreativ fordybelse og ferie på samme tid.

Hauzfrau tilbyder en helt unik oplevelse, hvor du hiver stikket ud i 7 dage, rejser sydpå til den spanske sydkyst og bliver indkvarteret i det skønne Fuego Blanco – et herligt Bed and Breakfast 50 km fra Malaga Lufthavn.

Fuego Blanco er en charmerende og prisvindende økologisk citrusfarm og Bed & Breakfast .

Hele kurset er tilrettelagt med smidighed, således at du både får intensiv sy undervisning og ro og fred til fordybelse alle dage i skøn natur eller ved den fantastiske pool med udsigt ud over det skønne landskab.

Kurset indeholder også tur på lokale markeder, middag i skønne bjerglandsbyer og der er mulighed for herlige vandreture i bjergene.

Opholdet er incl. alle måltider, serveret på stedet og hjemmelavet af de bedste lokale råvarer.

Læs gerne mere om Fuego Blanco her http://fuegoblanco.com/DA/                                                     .

Jeg kan love dig, at du på selve sy-kurset får:

  • Mod på at sy af hjertens lyst. Jeg underviser på en afslappet, humoristisk og energisk måde, hvor du ikke kommer til at sidde fast midt i processen.
  • Hele 6 personlige grundmønstre til kjole, nederdel, bluse og bukser. Alle mønstre tager hensyn til lige netop din krop - med alle de skønheder den indeholder.
  • Nærvær og ærlighed i samtlige 30 timers undervisning.
  • Hjælp til stofvalg, klipning, syning, detaljer og tilretning
  • Færdigt tilrettet mønster til at tage med hjem.
  • Optegninger til kraver og udskæringer, som er lige til at kombinere på dine grundmønstre samt diverse syteknikker, som du får brug for underves.
  • Mulighed for at få fragtet din egen symaskine til Fuego Blanco med Hauzfrau´s rejseservice :)

Kurset er for ALLE – uanset om du er øvet eller aldrig har rørt ved en symaskine.

Max. 8 deltagere – dette giver ro og opmærksomhed til den enkelte kursist.

Du kan medbringe din symaskine, hvis du har en, eller du kan benytte en af mine symaskiner og overlockere. Jeg medbringer al teknisk grej, som du får brug for. Yderligere praktisk info kommer på mail forud for kurset.

 

Kursusforløbet ser således ud :

Lørdag

Ankomst til Fuego Blanco

Når alle er samlet spiser vi en let middag incl. vin.

Søndag

Morgenmad kl. 9.00 og herefter får du mulighed for at kigge dig lidt omkring i

området.

Frokost serveres kl. 13.00. Herefter starter vi stille og roligt op med

mønstertegning og tilretning af mønstre.

Kl 19.00 serveres der herlig middag incl. vin.

Mandag

Morgenmad kl. 9.00 – herefter er der afgang til en af egnens herlige hvide byer for at mærke området vi bor i.

Denne dag er der frokost på egen hånd på en af de

hyggelige cafe´er i byen.

Tilbage til kurset, hvor der er undervisning fra 14.00 -17.00

Kl. 19.00 serveres der igen herlig middag incl. vin..

Tirsdag - Fredag

Morgenmad kl 9.00. Kursus 10.00 – 13.00

Frokost kl. 13.00 – 14.00

Kursus kl. 14.00 – 17.00

Kl. 19.00 Skøn spansk middag incl. vin

Lørdag

Morgenmad kl. 9.00

Samlet Pris kr. 9.800,- incl. kursusgebyr samt fuld forplejning og ophold på Fuego Blanco.

Pris for ledsager som ikke skal deltage på sykurset kr. 3500,- når denne deler værelse med kursusdeltager.

Prisen er excl. transport  - du skal selv booke fly fra Danmark til Malaga. Du vil blive afhentet i Malaga lufthavn og ligeledes afleveret i Malaga Lufthavn ved hjemrejse.

Depositum på kr. 3000,- indbetales ved tilmelding af kursus på http://www.hauzfrau.dk/produkter/22-kursus/724-kjoler-i-citronlunden---hauzfrau-sykursus-ferie/

Restbeløbet betales i 2 rater – henholdsvis 1. januar 2018 og 1. februar 2018

Kontakt og svar på dine spørgsmål på info@hauzfrau.dk

Hvad får du for dine penge :

7 x morgenmad

5 x frokost incl. drikkevarer

7 x middag incl. vin

30 timers intensiv sykursus ved selveste ” Die Hauzfrau ” Jane Holmstrup